Kvalitetsboliger med familielivet i fokus
Når du træder ind i dit nye hjem, træder du ind på flotte luksus vinylgulve (LVT) af høj og robust kvalitet, der udover i badeværelset går igen i hele boligen. I stueplan åbner det lyse køkken/alrum boligen op og indbyder familiens store og små til at være sammen om madlavningen.
I forlængelse af køkken/alrummet ligger opholdsstuen med plads til spisebord og sofagruppe, hvor der er garanti for hyggelige stunder med spil- og filmaftener.
Midt i rummet bringer den flotte trætrappe med gelænder dig op til 1. salen, hvor rækkehusenes soveværelser og badeværelse er placeret under loft til kip, som sikrer optimal udnyttelse af tagetagen og giver større, lysere rum.